Í døgunum 28.-31. oktober hevði Norðurlandaráðið ársfund í Reykjavík. Høvuðsevnið á ársfundinum var friður og trygd í í Arktis.
Bjarni K. Petersen, samstarvsráðharri, var ein av røðarunum. Hann segði, at nýggja trygdarstøðan krevur, at vit hava eina sterka sivila tilbúgving og munagóða samskipan millum Norðurlond. Tí er gleðiligt, at sivil tilbúgving er høgt raðfest í norðurlendska samstarvinum. Eisini vísti hann á, at Føroyar í 40 ár hava ynskt fullan limaskap í norðurlendska samstarvinum. Sterku tekinið um solidaritet og inklusión eru gleðilig, tí tað er ein fyritreyt fyri føroysku luttøkuni í samstarvinum.
Hósdagin 31. oktober samtykti Norðurlandaráðið at endurskoða Helsingsforsavtaluna. Mælt verður millum annað til at dagføra avtaluna munandi, herundir at javnseta sjálvstýrandi londini. Tilmælið sigur, at Helsingforsavtalan verður dagførd soleiðis at luttøka í norðurlendska samstarvinum byggir á javnstøðu millum londini, og at grønlendsk, føroysk og álendsk luttøka í Norðurlandaráðnum endurspeglar menningina í teimum londunum og gevur smidleika at rúma ymiskleikum og framtíðarmenning.
Í síðstu viku sendi danski forsætismálaráðharrin, Mette Frederiksen, hennara norðurlendsku starvsfeløgum bræv, har hon boðaði frá, at danska stjórnin stuðlar, at Føroyar og Grønland verða javnsett í tí norðurlendska samstarvinum, og at tey eiga at gerast fullgildigir limir.
Gestarøðarar ársfundinum vóru Volodymyr Zelensky, forseti í Ukraina, og leiðarin í demokratisku rørsluni í Belarus, Svetlana Tikhanovskaja.
Røða hjá samstarvsráðharranum:
Ærede Præsidie, Direktør for Nordisk Råd, ministre, medlemmer af Nordisk Råd - kære gæster
Det er mig en stor glæde at være til Nordisk Råds årsmøde i Reykjavík. Dette årlige nordiske højdepunkt hvor vi markerer et af verdens stærkeste regionale samarbejder og de værdier, vi deler.
’Fred og sikkerhed i Arktis’ er hovedtemaet for dette års session. Et meget aktuelt tema, for verden har ændret sig markant siden det historiske topmøde her i Reykjavík mellem Ronald Reagan og Mikhail Gorbatjov i 1986.
Det globale sikkerhedsmiljø er i forandring og norden, Nordatlanten og Arktis udgør i stigende grad et betydeligt omdrejningspunkt i den globale magtbalance.
Det er Færøernes ambition at bære vores del af ansvaret for en verden i forandring, i tæt samarbejde med vores nordiske naboer. Vi ønsker at tage ansvar i fællesskab med vores allierede, dedikerede til fred og stabilitet grundlagt på international ret.
Vi må forberede os på en usikker fremtid, hvor vi skal være forberedte til nye sikkerhedsudfordringer, klimaforandringer, pandemier, naturkatastrofer, cyberangreb og andre trusler. Fælles for disse er at de er spontane, og sjældent begrænser sig til landegrænser, Disse nye udfordringer kræver, at vi har et robust civilt beredskab og en stærk koordination mellem vores lande. Derfor er jeg glad for, også som Færøernes beredskabsminister, at civilt beredskab ligger så højt på den nordiske dagsorden.
Og i denne udvikling og realitet har et samlet Lagting og Landsstyre gjort det klart, at ”intet skal foregå om os uden om os”.
Jeg er født i 1994. To uger før min fødsel holdt lagmanden sin redegørelse for Færøernes parlament, lagtinget. I sin tale sagde han: vi har endnu ikke opnået fult medlemskab i det nordiske samarbejde; men det går i den rigtige retning.”
Dette er 30 år siden.
Færøerne ser stor værdi i det nordiske samarbejde og har i 40 år ønsket selvstændigt medlemskab i Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd.
Vi har styrket vores deltagelse til det punkt, hvor det for Færøerne nu kun mangler det fuldgyldige medlemskab.
Arbejdsgruppen har gjort et stort arbejde med revisionen af Helsingforsaftalen, og i morgen skal Nordisk Råd behandle disse forslag. Efter vores synspunkt må en potentiel opdatering rumme at de selvstyrende lande opnår en ligeværdig deltagelse i det nordiske samarbejde, hvis vi skal opnå vores ambitiøse mål om at norden skal være verdens mest integrerede region.
I sidste uge sendte den danske regering en erklæring om at den støtter, at Helsingforsaftalen ændres, således at Færøerne og Grønland kan opnå fuldt medlemskab.
Det er glædeligt at se disse stærke signaler om solidaritet og inklusion. Det er en afgørende forudsætning for vores engagement i det nordiske samarbejde, som vi værdsætter så meget. Vi står stærkere sammen, en hver for sig.
Når alle Nordens otte lande føler sig fuldt inkluderet i denne vision, er fundamentet sikret for, at Norden står stærkt – både nu og i fremtiden.